• Mand er anholdt efter hærværk med pulverslukker mod kirke

    المصدر: BDK Borsnyt / 22 فبراير 2024 07:45:39   America/New_York

    En 21-årig mand er torsdag blevet anholdt mistænkt for omfattende hærværk mod Spjellerup Kirke. Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X. Onsdag skrev politikredsen i sin døgnrapport, at hærværket blandt andet var gået ud over kirkens orgel og alter. Hærværket i kirken, som ligger i Store Spjellerup i Faxe Kommune, er udøvet på et tidspunkt mellem lørdag klokken 15 og tirsdag klokken 07.30. Ifølge døgnrapporten mener politiet, at en eller flere gerningsmænd havde tømt to pulverslukkere i kirken. Det fremgår ikke af torsdagens udmelding på X, om politiet stadig leder efter mistænkte. Kirken ligger i Spjellerup Sogn, som hører under Tryggevælde Provsti i Roskilde Stift. Der er 360 indbyggere i sognet, og af dem er 288 medlem af folkekirken, fremgår det på sogn.dk. Ifølge B.T. er kirken foreløbigt lukket i en måned på grund af oprydningsarbejde. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/samfund/mand-er-anholdt-efter-haervaerk-med-pulverslukker-mod-kirke
شارك على،